Som et initiativ til at beskytte miljøet, er min hjemmeside blevet CO2 neutral.
:: Check mit cerifikat her!
Hvad er europæiske CO2 kvoter (EUA) ?
Som led i Kyoto-aftalen er EU forpligtet til i perioden 2008-2012 at reducere sin CO2-udledning med 8 pct. i forhold til niveauet i 1990. Derudover har EU besluttet en yderligere reduktion på 20 pct. frem mod 2020.
Et af de tiltag, EU har lavet for at nå målet, er CO2-kvote-systemet (EUA), som alle større og energitunge virksomheder er omfattet af. Én CO2-kvote giver en virksomhed retten til at udlede 1 ton CO2. I Danmark kontrolleres virksomhedernes CO2-udslip af Energistyrelsen og det er EU kommissionen, der styrer, hvor mange kvoter, der udstedes i alt i hele EU.
Det er muligt for virksomheder at handle med CO2-kvoterne indenfor EU. Det betyder, at hvis en virksomhed ikke kan reducere sit CO2-udslip tilstrækkeligt selv, så skal den betale andre for at gøre det. For virksomheder, der har nået målene i CO2-reduktion, sikrer systemet, at det fortsat kan svare sig at reducere yderligere. Det skyldes, at hvis en virksomhed har kvoter i overskud, som følge af opnåede reduktioner i CO2-udledningen, så kan disse sælges.
Hvad betyder det at annullere CO2-kvoter ?
Når
www.Ingenco2.dk køber CO2-kvoter og efterfølgende får dem annulleret hos Energistyrelsen, så bliver der færre kvoter til rådighed for de virksomheder, der er omfattet af lovgivningen. Det betyder, at disse virksomheder derfor bliver tvunget til at reducere deres CO2-udledning, for at opfylde kravene i Kyoto-aftalen.
Dermed sikrer vi, at den samlede CO2-udledning falder tilsvarende.
Hvor køber www.Ingenco2.dk kvoterne ?
www.Ingenco2.dk køber kvoterne af danske energiselskaber og får disse clearet, hvilket verificeres i Energistyrelsen.